SEAT Viborg

Ateca forventes at vælte konkurrenter af pinden

Strømmen af begejstrede anmeldelser af den nye SEAT Ateca fortsætter. Senest er det Ekstra Bladet Biler, der forventer fornyet konkurrence i SUV-segmentet.

Det er især de velafbalancerede køreegenskaber, komforten og den flotte finish, der bides mærke i af journalisten, som for nyligt testede Ateca på bjergvejene omkring Barcelona. Men også førerpladsen, det generelle kvalitetsindtryk og det store motorprogram giver anledning til positive kommentarer. 

Sikkerhedsniveauet med fem Euro NCAP stjerner hører naturligvis også med til journalistens gode grunde til at du skal kigge nærmere på SEAT Ateca, når den lander i Danmark senere på året.

Alt i alt vurderes Ateca som en stærk kandidat til at vippe eksisterende konkurrenter i SUV-segmentet af pinden.